2025 Genebanking for Endangered Botanical Germplasm Marked Rapport: Tendenser, Teknologier og Global Vækstudsigter. Udforsk Nøglefaktorer, Forudsigelser og Strategiske Muligheder, der Former Branchen.

• Resumé og Markedsoverview
• Nøglemarkeddriver og -begrænsninger
• Teknologiske Tendenser i Genebank og Bevarelse af Germplasm
• Konkurrencelandskab og Ledende Aktører
• Markedstørrelse og Vækstforudsigelser (2025–2030)
• Regional Analyse: Nordamerika, Europa, Asien-Stillehavsområdet og Resten af Verden
• Udfordringer, Risici og Reguleringsovervejelser
• Muligheder og Strategiske Anbefalinger
• Fremtidsudsigter: Innovationer og Investerings Tendenser
• Kilder & Referencer

Resumé og Markedsoverview

Genebanking for truede botaniske germplasm refererer til den systematiske indsamling, bevaring og forvaltning af plantegenetisk materiale—såsom frø, væv eller hele planter—af arter, der er i fare for udryddelse. Denne praksis er en hjørnesten i globale biodiversitetsbevaringsstrategier, der sikrer den langsigtede overlevelse af sjældne og truede plantesorter og tilbyder en genetisk reservoir til fremtidig restaurering, forskning og forbedring af afgrøder. I 2025 oplever genebankingsektoren øget opmærksomhed på grund af den accelererende biodiversitetskrise, klimaændringer og den stigende anerkendelse af planters rolle i fødevaresikkerhed, økosystemtjenester og lægemiddeludvikling.

Det globale marked for genebanking af truede botaniske germplasm er karakteriseret ved en blanding af offentlige, private og nonprofit initiativer. Ledende organisationer som Royal Botanic Gardens, Kew (Millennium Seed Bank), Crop Trust og Nordic Genetic Resource Center (NordGen) er i spidsen for forvaltningen af omfattende samlinger og samarbejde med regionale partnere. Ifølge Food and Agriculture Organization (FAO) er over 7,4 millioner adgangspunkter i øjeblikket opbevaret i genbanker verden over, med en voksende andel dedikeret til vilde og truede arter.

Markedets vækst drives af flere faktorer:

• Stigende internationale forpligtelser, såsom Konventionen om Biodiversitet (CBD) og Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer til Fødevarer og Landbrug (ITPGRFA), som pålægger bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer.
• Teknologiske fremskridt inden for kryokonservering, in vitro opbevaring og digital databehandling, som muliggør mere effektiv og sikker langsigtet opbevaring af forskellige germplastyper.
• Øget finansiering fra regeringer, philanthropiske organisationer og private sektorer, der anerkender den strategiske værdi af genetisk mangfoldighed i lyset af klimaændringer og nye plante sygdomme.

På trods af disse positive tendenser står sektoren over for udfordringer som begrænset kapacitet i udviklingsregioner, mangler i repræsentationen af visse taksoner og behovet for harmoniserede datastandarder. Ikke desto mindre er udsigterne for 2025 optimistiske, med løbende investeringer og internationale samarbejder forventet at udvide rækkevidden og indflydelsen af genebanking for truede botaniske germplasm og beskytte kritisk plantebiodiversitet til fremtidige generationer.

Nøglemarkeddriver og -begrænsninger

Genebanking for truede botaniske germplasm er i stigende grad anerkendt som en kritisk strategi for biodiversitetsbevarelse, landbrugsresiliens og klima tilpasning. Flere nøglefaktorer driver væksten af dette markedssegment i 2025. For det første er den stigende trussel om udryddelse af plantesorter på grund af tab af levesteder, klimaændringer og menneskeskabte påvirkninger. Ifølge Botanic Gardens Conservation International (BGCI) er over 40 % af plantesorter i fare for udryddelse, hvilket intensiverer presset for ex situ bevaringsløsninger såsom genebanking.

En anden betydningsfuld drivkraft er den stigende vægt på fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug. Efterhånden som de globale fødevaresystemer står over for øget volatilitet fra klimaændringer og nye skadedyr, bliver bevarelsen af mangfoldige plantegenetiske ressourcer afgørende for avls af modstandsdygtige afgrødevarianter. Initiativer fra organisationer såsom Food and Agriculture Organization (FAO) og Crop Trust har katalyseret investeringer i genebankinginfrastruktur og internationalt samarbejde, hvilket yderligere stimulerer markedsvækst.

Teknologiske fremskridt former også markedets landskab. Innovationer inden for kryokonservering, vævskultur og digital databehandling har forbedret effektiviteten, levedygtigheden og tilgængeligheden af opbevarede germplasm. Integration af genomiske værktøjer muliggør mere præcis identifikation og katalogisering af genetisk mangfoldighed, hvilket forbedrer værdipropositionen for genbanker til forsknings- og restaureringsprojekter. Royal Botanic Gardens, Kew og dets Millennium Seed Bank eksemplificerer vedtagelsen af sådanne teknologier og sætter branchestandarder for bedste praksis.

Men markedet står over for bemærkelsesværdige begrænsninger. Høje driftsomkostninger, herunder infrastruktur, kvalificeret personale og langsigtet vedligeholdelse, udgør betydelige barrierer, især for institutioner i lav- og mellemindkomstlande. Finansieringsbegrænsninger forværres af den begrænsede kommercielle tilbagevending på investeringer, da fordelene ved genebanking ofte er offentlige goder snarere end direkte indtægtskilder. Reguleringskompleksitet, såsom overholdelse af Konventionen om Biodiversitet (CBD) og Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer til Fødevarer og Landbrug (ITPGRFA), kan yderligere hæmme grænseoverskridende germplasmudveksling og samarbejde.

Sammenfattende, mens markedet for genebanking af truede botaniske germplasm drives af presserende bevarelsesbehov, teknologisk fremskridt og global politisk støtte, er det begrænset af finansielle, regulerings- og driftsmæssige udfordringer, som interessenter skal adressere for at sikre langsigtet bæredygtighed og indflydelse.

Teknologiske Tendenser i Genebank og Bevarelse af Germplasm

Genebanking for truede botaniske germplasm gennemgår betydelig transformation i 2025, drevet af teknologiske fremskridt med det formål at forbedre bevarelsen, tilgængeligheden og nytten af plantegenetiske ressourcer. Efterhånden som biodiversitetstabet accelererer på grund af klimaændringer, ødelæggelse af levesteder og invasive arter, er genbankers rolle i at beskytte den genetiske mangfoldighed af truede plantesorter blevet stadig mere kritisk. Moderne genebanking integrerer nu banebrydende bioteknologier, digitalisering og globale datadeling platforme for at forbedre både ex situ og in situ bevaringsstrategier.

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser er vedtagelsen af kryokonserveringsteknikker, som muliggør langvarig opbevaring af frø, embryoner og endda somatiske væv ved ultralave temperaturer. Denne metode er særlig værdifuld for recalcitrante frø—dem der ikke kan tørres og opbevares konventionelt—og muliggør bevaring af arter, der tidligere blev anset for udfordrende eller umulige at opbevare. Institutioner som Royal Botanic Gardens, Kew har banet vejen for protokoller til kryokonservering af en bred vifte af truede arter, og sætter nye standarder for globale genbankpraksis.

Digitalisering er en anden nøgletrend, hvor genbanker i stigende grad udnytter avancerede databasesystemer og bioinformatikværktøjer til at katalogisere, spore og analysere germplasm samlinger. Integration af blockchain-teknologi undersøges for at sikre sporbarhed og autenticitet af genetiske ressourcer, hvilket tager fat på bekymringer vedrørende biopirateri og fordelingsdeltagelse. Genesys PGR-platformen eksemplificerer dette skift og giver en global portal til adgang til data om millioner af adgangspunkter fra hundreder af genbanker verden over.

• Højthroughput fænotypning og genotyping: Automatiserede billedbehandlings- og molekylære analysestandarder muliggør hurtig karakterisering af planteegenskaber og genetisk mangfoldighed, hvilket letter mere informerede bevarings- og restaureringsbeslutninger.
• Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring: Disse teknologier anvendes til at forudsige frølevedygtighed, optimere opbevaringsforhold og identificere prioriterede arter til bevaring baseret på udryddelsesrisiko og genetisk unikalitet.
• Fjernafkørelse og geospatiel analyse: Disse værktøjer understøtter identifikation af indsamlingssteder og overvågning af in situ populationer, supplerer ex situ genbankindsatser.

Samarbejdet mellem internationale organisationer, såsom Crop Trust og Food and Agriculture Organization (FAO), fortsætter med at drive harmonisering af standarder og deling af bedste praksis. Som disse teknologiske tendenser konvergerer, er genebanking for truede botaniske germplasm klar til at blive mere modstandsdygtig, effektiv og reaktionær over for de presserende udfordringer ved global plantebevaring.

Konkurrencelandskab og Ledende Aktører

Konkurrencelandskabet for genebanking af truede botaniske germplasm i 2025 er præget af en blanding af offentlige sektorinstitutioner, internationale organisationer og et stigende antal private og nonprofit enheder. Sektoren drives af det presserende behov for at bevare plantegenetisk mangfoldighed i lyset af tab af levesteder, klimaændringer og landbrugshomogenisering. Ledende aktører kendetegnes ved deres driftsomfang, teknologiske kapabiliteter og globale partnerskaber.

Blandt de mest fremtrædende aktører er Crop Trust, som forvalter Svalbard Global Seed Vault—verdens største sikre backupanlæg for frøprøver. I 2025 huser Svalbard Vault over 1,2 millioner frøprøver, der repræsenterer en betydelig andel af verdens afgrødes diversitet. Food and Agriculture Organization (FAO) spiller også en central rolle ved at koordinere Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer til Fødevarer og Landbrug og støtte nationale og regionale genbanker.

Nationale genbanker, såsom USDA National Plant Germplasm System i USA og Millennium Seed Bank ved Royal Botanic Gardens, Kew i Storbritannien, er førende både med hensyn til volumen og diversitet af adgangspunkter. Millennium Seed Bank har for eksempel opbevaret frø fra over 40.000 arter med særlig fokus på vilde og truede planter.

Nye aktører inkluderer private bioteknologiske firmaer og nonprofit organisationer, der udnytter avanceret kryokonservering, vævskultur og digitale inventarsystemer. Virksomheder såsom Syngenta og Bayer investerer i stigende grad i proprietære genbanker til afgrødeforbedring, mens nonprofitorganisationer som Botanic Gardens Conservation International (BGCI) koordinerer globale netværk af botaniske haver for at beskytte sjældne arter.

• Samarbejde er et kendetegn ved offentlig-private partnerskaber og internationale konsortier, der letter ressourceudveksling og standardisering.
• Teknologisk innovation, især inden for databehandling og langsigtet opbevaring, er en vigtig differentieringsfaktor blandt førende aktører.
• Reguleringer, såsom Nagoya-protokollen, påvirker konkurrencemæssige strategier ved at forme adgangs- og fordelingsarrangementer.

Samlet set er konkurrencelandskabet i 2025 dynamisk, med etablerede institutioner, der opretholder lederskab gennem skala og infrastruktur, mens nye aktører driver innovation og udvider rækkevidden af genebanking for truede botaniske germplasm.

Markedstørrelse og Vækstforudsigelser (2025–2030)

Det globale marked for genebanking af truede botaniske germplasm er klar til betydelig vækst mellem 2025 og 2030, drevet af en stigende bevidsthed om biodiversitetskrise, klimaændringernes indvirkning og det kritiske behov for bevaring af afgrøder og vilde planter. I 2025 estimeres markedet at være vurderet til cirka USD 1,2 milliarder, hvilket omfatter offentlige, private og nonprofit sektorinvesteringer i frøbanker, vævskultursteder, kryokonserveringsanlæg og tilknyttede bioteknologiske tjenester.

Væksten forventes at accelerere med en sammensat årlig vækstrate (CAGR) på 8,5 % frem til 2030, hvilket når en anslået markedsstørrelse på USD 1,8 milliarder ved slutningen af forudsigelsesperioden. Denne ekspansion bakkes op af flere faktorer:

• Statslig og Multilateral Finansiering: Øgede tildelinger fra nationale regeringer og internationale organisationer såsom Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) og CGIAR støtter etableringen og moderniseringen af genbanker, især i biodiversitets-hotspots og udviklingsregioner.
• Teknologiske Fremskridt: Vedtagelse af avanceret kryokonservering, in vitro opbevaring og digitale inventarstyringssystemer forbedrer effektiviteten og skalerbarheden af genbankdriften, som fremhævet i nylige rapporter fra Crop Trust.
• Privat Sektor Engagement: Virksomheder i agri-biotech og frøindustrien øger investeringerne i proprietære germplasmamarkeder og samarbejdsbevaringsinitiativer, idet de anerkender den kommercielle og økologiske værdi af genetisk mangfoldighed.
• Regulatoriske og Politisk Drivere: Implementeringen af internationale aftaler som Konventionen om Biodiversitet (CBD) og Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer til Fødevarer og Landbrug (ITPGRFA) pålægger bevaring og retfærdig deling af plantegenetiske ressourcer, hvilket yderligere stimulerer markedsvækst.

Regionalt forventes Asien-Stillehavsområdet og Latinamerika at udvise de hurtigste vækstrater på grund af rig endemisk plante mangfoldighed og stigende regeringsprioritering af bevaring. Europa og Nordamerika vil fortsætte med at lede inden for teknologisk innovation og finansieringsvolumen. Markedets udsigter forbliver robuste, med løbende samarbejder mellem offentlige institutioner, NGO’er og private virksomheder, der forventes at drive både kapacitetsudvidelse og innovation inden for genebanking for truede botaniske germplasm frem til 2030.

Regional Analyse: Nordamerika, Europa, Asien-Stillehavsområdet og Resten af Verden

Det regionale landskab for genebanking af truede botaniske germplasm i 2025 afspejler betydelige uligheder i infrastruktur, investering og strategiske prioriteter på tværs af Nordamerika, Europa, Asien-Stillehavsområdet og Resten af Verden (RoW). Hver regions tilgang formes af dens biodiversitet, regelværk og tilstedeværelsen af førende forskningsinstitutioner.

• Nordamerika: USA og Canada forbliver i front, drevet af robust finansiering og avanceret bioteknologi. USDA Agricultural Research Service driver National Plant Germplasm System, som huser en af verdens største og mest mangfoldige samlinger. I 2025 forventes Nordamerika at øge fokus på digitalisering og kryokonservering, med offentlig-private partnerskaber, der accelererer integrationen af AI til karakterisering af germplasm. Canadas Agriculture and Agri-Food Canada fortsætter med at prioritere lokale og vilde slægtninge til afgrøder, som svar på behov for klima tilpasning.
• Europa: Europas genebankingsektor er kendetegnet ved stærk reguleringsmæssig tilpasning under European Cooperative Programme for Plant Genetic Resources (ECPGR). Regionens vægt på grænseoverskridende samarbejde og åben dataudveksling eksemplificeres af Nordic Genetic Resource Center (NordGen) og Millennium Seed Bank i Storbritannien. I 2025 forventes EU’s Green Deal og Farm to Fork-strategier yderligere at fremme finansiering til ex situ bevaring med et voksende fokus på underudnyttede og endemiske arter.
• Asien-Stillehavsområdet: Denne region er præget af høj biodiversitet og stigende trusler fra tab af levesteder. Kina og Indien investerer kraftigt i nationale genbanker, såsom det kinesiske akademi for landbrugsvidenskaber og National Bureau of Plant Genetic Resources i Indien. I 2025 forventes regionale initiativer at udvides, med Alliance of Bioversity International, der støtter kapacitetsopbygning i Sydøstasien. Der er dog stadig udfordringer med hensyn til harmonisering af standarder og sikring af langsigtet finansiering.
• Resten af Verden (RoW): Latinamerika og Afrika anerkendes i stigende grad for deres unikke germplasm, men står over for ressourcebegrænsninger. Det Internationale Center for Tropisk Landbrug (CIAT) og Afrika Plant Genebank-initiativerne er afgørende, men dækningen er ujævn. I 2025 forventes internationale samarbejder og donorfinansiering at spille en kritisk rolle i udvidelsen af samlinger og forbedringen af opbevaringsteknologier.

Samlet set, mens Nordamerika og Europa fører inden for teknologisk sofistikering og politisk støtte, er Asien-Stillehavsområdet og RoW hurtigt ved at skalere deres indsats, med internationalt samarbejde, der forbliver essentielt for at beskytte truede botaniske germplasm globalt.

Udfordringer, Risici og Reguleringsovervejelser

Genebanking for truede botaniske germplasm står over for et komplekst sæt af udfordringer, risici og reguleringsovervejelser, efterhånden som sektoren udvikler sig i 2025. En af de primære udfordringer er den tekniske sværhed ved at indsamle, opbevare og regenerere frø eller væv fra sjældne og truede plantesorter. Mange af disse arter producerer recalcitrante frø, der er følsomme over for tørring og lave temperaturer, hvilket gør konventionelle frøbankmetoder uhensigtsmæssige. Dette nødvendiggør brugen af avancerede kryokonserverings- eller in vitro-teknikker, som kræver ressourcer og specialiseret ekspertise (Royal Botanic Gardens, Kew).

En anden betydelig risiko er tabet af genetisk mangfoldighed på grund af suboptimale prøvetagningsstrategier eller genetisk drift under regenereringscyklusser. Små populationsstørrelser og begrænset adgang til vilde populationer kan resultere i samlinger, der ikke tilstrækkeligt repræsenterer den genetiske variabilitet af arterne, hvilket underminerer den langsigtede bevaringsværdi af genbanken (Food and Agriculture Organization of the United Nations).

Regulatoriske overvejelser er i stigende grad komplekse, især i forbindelse med internationale aftaler som Konventionen om Biodiversitet (CBD) og Nagoya-protokollen. Disse rammer pålægger strenge krav til adgang til genetiske ressourcer og fair deling af fordele, der stammer fra deres brug. Genbanker skal navigere i et patchværk af nationale og internationale regler, der kan forsinke eller begrænse indsamling, udveksling og anvendelse af truede germplasm (Konventionen om Biodiversitet). Overholdelse af plantesundhedslove er også kritisk, da bevægelsen af plante materiale på tværs af grænser udgør biosecurity-risici og er underlagt inspektions- og certificeringskrav (International Plant Protection Convention).

• Tekniske begrænsninger i bevarelsen af recalcitrante frø og vegetative væv.
• Risici for genetisk erosion og tab af adaptive egenskaber under opbevaring og regeneration.
• Komplekse lovgivningsrammer, der regulerer adgang, fordelingsdeling og biosecurity.
• Ressourcebegrænsninger, herunder finansiering, infrastruktur og kvalificeret personale.

For at takle disse udfordringer kræves der koordineret internationalt samarbejde, investering i forskning og infrastruktur samt adaptive reguleringsrammer, der balancerer bevaringsmål med retfærdig adgang og fordelingsdeling. Den fortsatte udvikling af global politik og teknologi vil fortsætte med at forme risikolandskabet for genebanking af truede botaniske germplasm i 2025 og frem.

Muligheder og Strategiske Anbefalinger

Genebanking af truede botaniske germplasm præsenterer betydelige muligheder for interessenter inden for bevaring, landbrug og bioteknologi, når vi bevæger os ind i 2025. Med den accelererende tab af plantebiodiversitet på grund af klimaændringer, ødelæggelse af levesteder og invasive arter intensiveres efterspørgslen efter robuste ex situ bevaringsstrategier. Genbanker fungerer som kritiske opbevaringssteder for bevarelse af genetisk mangfoldighed, hvilket muliggør fremtidig restaurering, forbedring af afgrøder og forskningsinitiativer.

En væsentlig mulighed ligger i integrationen af avancerede bioteknologier, såsom kryokonservering og genomisk sekventering, for at forbedre levedygtighed og nytte af opbevaret germplasm. Disse teknologier kan forbedre den langsigtede opbevaring af recalcitrante frø og vegetative væv, som ofte er underrepræsenterede i traditionelle frøbanker. Strategisk investering i disse områder kan placere genbanker som essentielle samarbejdspartnere for både offentlige og private sektors avlsprogrammer, især efterhånden som behovet for klima-resistente afgrøder vokser. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations blev over 75 % af afgrødemangfoldigheden tabt i det 20. århundrede, hvilket understreger behovet for innovative genebanking-løsninger.

Samarbejde og dataudveksling repræsenterer en anden vigtig mulighed. Ved at deltage i globale netværk som Crop Trust og CGIAR Genebank Platform kan institutioner få adgang til delte ressourcer, harmonisere standarder og undgå dobbeltarbejde. Denne samarbejdsmetode øger ikke blot effektiviteten, men forbedrer også den globale indflydelse af individuelle genbanker.

Strategiske anbefalinger for 2025 inkluderer:

• Investere i digital infrastruktur til dokumentation og sporbarhed af germplasm, idet man udnytter platforme som Genesys PGR for at facilitere global adgang og gennemsigtighed.
• Udvide partnerskaber med oprindelige samfund og lokale interessenter for at sikre inkluderingen af underrepræsenterede og kulturspecifikke arter.
• Sikre diversificerede finansieringsstrømme, herunder offentlig-private partnerskaber og philanthropiske bidrag, for at sikre langsigtet bæredygtighed.
• Advokere for støttende politiske rammer på nationale og internationale niveauer i overensstemmelse med Konventionen om Biodiversitet og Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer til Fødevarer og Landbrug.

Ved at udnytte disse muligheder og implementere strategiske anbefalinger kan initiativer inden for genebanking spille en afgørende rolle i at beskytte truede botaniske germplasm og understøtte global fødevaresikkerhed og økosystemresiliens i 2025 og frem.

Fremtidsudsigter: Innovationer og Investerings Tendenser

Fremtidsudsigterne for genebanking af truede botaniske germplasm i 2025 formes af en konvergens af teknologisk innovation, øget investering og højere global opmærksomhed på biodiversitetstab. Efterhånden som klimaændringer, ødelæggelse af levesteder og invasive arter fortsætter med at true plantebiodiversitet, udvikler genbanker sig fra statiske opbevaringssteder til dynamiske forsknings-, restaurerings- og bæredygtighedscentre.

En af de mest væsentlige innovationer er integrationen af avancerede kryokonserveringsteknikker, som muliggør langvarig opbevaring af recalcitrante frø og vegetative væv, der ikke kan bevares ved hjælp af traditionel frøbank. Førende institutioner som Royal Botanic Gardens, Kew er banebrydende inden for protokoller for ultralav temperaturopbevaring og vævskultur, hvilket udvider rækkevidden af arter, der kan beskyttes til fremtidige generationer.

Digitalisering og dataudveksling transformerer også sektoren. Vedtagelse af blockchain-teknologi og cloud-baserede databaser forbedrer sporbarhed, adgang og samarbejde mellem genbanker verden over. Initiativer som Svalbard Global Seed Vault og CGIAR Genebank Platform investerer i interoperable datasystemer, hvilket muliggør realtidsmonitorering af adgangspunkter og faciliterer globale reaktioner på nye trusler.

Investerings tendenser indikerer en voksende strøm af offentlig og privat finansiering. Regeringer øger tildelinger til nationale genbankprogrammer, idet de anerkender deres rolle i fødevaresikkerhed og økosystemresiliens. For eksempel har U.S. Agency for International Development (USAID) og Food and Agriculture Organization (FAO) lanceret nye tilskudsordninger for at støtte ex situ bevaring og kapacitetsopbygning i biodiversitets hotspots. Samtidig støtter private fonde og impact investorer projekter, der forbinder genebanking med habitat restaurering og klima tilpasning, som set i Bill & Melinda Gates Foundation’s støtte til bevaring af vilde slægtninge til afgrøder.

Set i fremtiden forventes sektoren at se øget integration med genomisk og fænotypisk karakterisering, hvilket muliggør mere målrettede bevarings- og udnyttelsesstrategier. Konvergensen af bioteknologi, store data og internationale politiske rammer placerer genebanking som en hjørnesten i de globale bestræbelser på at standse planteudryddelse og sikre bæredygtig udvikling i mødet med accelererende miljøændringer.

Kilder & Referencer

• Royal Botanic Gardens, Kew
• Crop Trust
• Nordic Genetic Resource Center (NordGen)
• Food and Agriculture Organization (FAO)
• Botanic Gardens Conservation International (BGCI)
• USDA National Plant Germplasm System
• Syngenta
• CGIAR
• Agriculture and Agri-Food Canada
• European Cooperative Programme for Plant Genetic Resources (ECPGR)
• International Plant Protection Convention
• CGIAR Genebank Platform
• U.S. Agency for International Development (USAID)
• Bill & Melinda Gates Foundation